|
Projektet Camino Seguro (Safe Passage)
Projektet
Camino Seguro har siden 1999
hjulpet lossepladsens børn i Guatemala City med, at
få en
bedre fremtid. Camino Seguro er en non-profit organisation der giver
børn i området omkring lossepladsen en mulighed
for, at
tage en uddannelse og derigennem
muligheden for at
få et job og bryde med
lossepladsens fattigdom.
Projektet
der startede med at stifteren, amerikanske Hanley Denning,
åbnede
dørene i en gammel kirke for 15 børn, tager i dag
hånd om 550 børn og 70 voksne, svarende til 300
familier,
der lever omkring lossepladsen.
Børnene på Camino Seguro går i den
offentlige
folkeskole 4 timer enten formiddag eller eftermiddag og tilbringer
resten af dagen på projektet. Her får de
lektiehjælp,
et varmt måltid mad, medicin samt mulighed for at deltage i
sport
og kreative aktiviteter. Camino Seguro dækker alle
børnenes skoleudgifter (eks. indmeldelsesgebyr,
bøger,
blyanter og uniform). For at få denne støtte,
kræver
Camino Seguro, at børnene passer deres skolegang og deres
daglige gang på projektet.
Ud over børnenes skolegang, hjælper Camino Seguro
også familierne med pasning af de mindre søskende
samt
læse- og skrivekurser for forældre og
bedsteforældre.
Camino Seguro har startet et ”Early Chilhood
Programme” som
er lidt at sammenligne med en dansk børnehave. Mange
forældre er nødt til at arbejde hele dagen og kan
derfor
ikke passe deres mindste børn. Derfor må mange
ældre
søskende passende de mindre søskende i stedet for
at
gå i skole. Camino Seguros initiativ gør det her
muligt,
at give de ældre søskende tid til at gå
i skole og
samtidig introducere de mindre søskende til et
læringsmiljø, der øger deres motivation
når
de skal starte i skolen.
_____________________________________________________
Den
Sikre Vej - Lundedalsvej
40, ST 2 - 2900 Hellerup - Tlf: 38 60 50 85
|